Når vi taler om cybersikkerhed eller informationssikkerhed, henviser vi til den sektor, der fokuserer på beskyttelse af netværksinfrastruktur, ikke kun på virksomhedsniveau, men også på individuelt brugerniveau. Cybersikkerhed er en praksis, hvor man beskytter computere, servere, mobile enheder, elektroniske systemer, netværk og data mod ondsindede angreb.
I dag er vi udsat for mange typer trusler, som hver dag søger efter et sårbart system eller netværk. Ifølge oplysninger fra INE var der ved udgangen af 2020 31 980 000 regelmæssige internetbrugere i Spanien, dvs. mere end 85 % af befolkningen mellem 15 og 80 år har adgang til internettet mindst to eller tre gange om ugen. Ifølge statslige oplysninger fra medierne modtager spanske virksomheder desuden i gennemsnit 500 cyberangreb om ugen med en gennemsnitlig omkostning på 162 300 EUR. Dette er ret bekymrende, da disse angreb bliver hyppigere og hyppigere med tiden.
Cybersikkerhed er blevet en del af vores hverdag og er inden for rækkevidde for os alle. For at forstå det kræver det ikke en stor viden, men snarere en interesse i at vide, hvordan man skal handle og beskytte sig mod de forskellige trusler, som vi udsættes for, når vi bruger vores enheder og surfer på internettet.
Men ikke al cybersikkerhed er ens; cybersikkerhedstrusler kan manifestere sig på forskellige måder. Der er tre hovedtrusler mod cybersikkerheden:
o El dCyberkriminalitet er baseret på angreb på systemer med henblik på økonomisk vinding eller forstyrrelse.
o Cyberangreb er ofte forbundet med det formål at indsamle oplysninger til politiske formål.
o Cyberterrorisme har til formål at svække elektroniske systemer for at skabe panik eller frygt.
Men hvordan får de kontrol over computersystemer?
Dette er nogle af de vigtigste metoder, der anvendes til at true cybersikkerheden:
1. Skadelig software
Der er tale om skadelig software, som en cyberkriminel har skabt for at forstyrre eller beskadige en brugers computer. Det er en af de mest almindelige cybertrusler.
Der findes forskellige typer malware, herunder følgende:
- Virus: et program, der er i stand til at reproducere sig selv, og som indlejrer sig i en ren fil og spreder sig i hele computersystemet og inficerer filer med skadelig kode.
- Trojanere: En type malware, der udgiver sig for at være legitim software. Cyberkriminelle narrer brugere til at indlæse trojanere på deres computere, hvor de forårsager skade eller indsamler data.
- Spyware: et program, der i al hemmelighed registrerer, hvad en bruger gør, så cyberkriminelle kan udnytte disse oplysninger.
- Ransomware: malware, der låser en brugers filer og data og truer med at slette dem, medmindre der betales en løsesum.
- Adware: reklamesoftware, der kan bruges til at sprede malware.
- Botnets: netværk af malware-inficerede computere, som cyberkriminelle bruger til at udføre onlineopgaver uden brugerens tilladelse.
2. SQL-kodeinjektion
SQL-injektion (Structured Query Language) bruges til at overtage kontrollen og stjæle data fra en database. Cyberkriminelle indsætter ondsindet kode i en database ved hjælp af en ondsindet SQL-angivelse. Dette giver dem adgang til følsomme oplysninger i databasen.
3. Forfalskning af e-mail
Det er, når cyberkriminelle angriber deres ofre via en e-mailplatform, hvor de udgiver sig for at være en legitim virksomhed, der beder om fortrolige oplysninger.
4. Man-in-the-middle-angreb
Et man-in-the-middle-angreb er en type cybertrussel, hvor en cyberkriminel opsnapper kommunikation mellem to personer for at stjæle data.
5. Angreb ved lammelse af tjenesten
Den er baseret på at gøre systemet ubrugeligt og forhindre en organisation i at udføre vigtige funktioner ved at overbelaste netværk og servere med trafik.
Og hvordan kan virksomheder og enkeltpersoner beskytte sig mod cybertrusler?