Ugens 5 vigtigste historier

1.      Tragedien med jordskælv intensiveres i Tyrkiet og Syrien

En uge efter det voldsomme jordskælv, der forårsagede ødelæggelser ved den tyrkisk-syriske grænse, er dødstallet begyndt at stabilisere sig, og man er ved at forstå omfanget af den tragedie, der fandt sted tidligt mandag morgen, og det er begyndt at gå op for os.

Ifølge nye officielle tal er det samlede antal døde nu på 33.000 (29.700 i Tyrkiet og 3.500 i Syrien). Dødstallet ser ud til at være lidt værre end forventet, da de første timer efter jordskælvet er gået, hvilket er afgørende for redningen af de overlevende, der er fanget under murbrokkerne.

På den anden side har den internationale bistand været afgørende i de første dage. Den bistand, som EU-landene og nogle lande i Mellemøsten har ydet til redningsarbejdet og til opførelsen af midlertidige lejre for dem, der har mistet alt, har været afgørende for at forhindre, at situationen er løbet løbsk. Andre gestus, såsom lempelsen af USA's økonomiske sanktioner mod Al-Assad-regimet, har til formål at hjælpe med genopbygningen på mellemlang og lang sigt af de jordskælvsramte områder.

Der har været så stor en heksebølge, at jordskælvet tilsyneladende har sat selv krigen i Syrien på vågeblus. I det område i det tyrkiske Kurdistan, der grænser op til jordskælvet, har kurdiske styrker meddelt en våbenhvile og lovet ikke at angribe eller bevæge sig gennem de jordskælvsramte områder. Den modsatte yderlighed synes at være jihadistgruppens adfærd i Ibid, et område, der kontrolleres af oprørsgrupper, hvor Hayat Tahrir al SahmDen syriske regering truer med ikke at tillade levering af humanitær bistand, både fra internationale organisationer og fra Bashar Al-Assads syriske regering.

De typiske geopolitiske spændinger synes også at være blevet mindre mellem Tyrkiet og dets naboer, Grækenland og Armenien, som har gjort det lettere for den humanitære bistand at passere deres normalt strenge grænser.

Udviklingen i de seneste par dage vil vise sig. Jordskælvet har også skabt nye spændinger. I Syrien føjer det sig til ulykkerne i en region, der har været plaget af krig i de seneste år, og som er belejret i ingenmandsland af regeringsstyrker, oprørere og tyrkiske militser. I Tyrkiet giver nogle dele af oppositionen allerede regeringen skylden for den dårlige infrastruktur, og nogle af disse byggefirmaer er allerede blevet idømt bøder eller lukket.

2.      USA og Canada skyder op til 4 balloner ned i deres luftzone

I sidste uge fangede en nyhed, der var en film værdig, moderatorens opmærksomhed. De amerikanske myndigheder havde advaret om tilstedeværelsen af et uidentificeret luftobjekter i deres luftrum. Efter at have skudt den ned, viste det sig, at det var en luftballon.

I løbet af de seneste dage har både amerikanske og canadiske myndigheder observeret flere og flere af disse objekter, indtil det fjerde objekt af denne type blev skudt ned i Lake Huron nær Michigan i mandags.

Mens forvirringen fortsætter, fortsætter de canadiske og amerikanske efterretningstjenester med at indsamle oplysninger om apparaterne og deres formål. Det skal erindres, at Kina forsøgsvis erkendte, at de samme balloner var blevet fremstillet med henblik på at indsamle meteorologiske oplysninger, en forklaring, som (åbenbart) ikke har overbevist USA.

En anden overraskende nyhed er, at den kinesiske regering selv har hævdet, at den har opdaget endnu et uidentificeret luftobjekt over sit luftrum, denne gang over Det Gule Hav nær Qingdao.

Denne mystiske udvikling falder sammen med øgede kinesiske og japanske militære operationer, sidstnævnte med direkte amerikansk støtte og samarbejde, i det sydlige Østasien, et område, der i årtier har været genstand for geopolitiske spændinger og stridigheder. Vi vil se, hvordan denne optrapning af spændingerne udvikler sig i de kommende uger.

3.      Våbenleverancer i Ukraine bliver mere kompliceret

Et år inde i den russisk-ukrainske krig synes våbenstøtten til det land, der ledes af Volodomir Zelenski, at være ved at svigte. Efter flere ugers spændte forhandlinger og med pres fra amerikanerne gav tyskerne efter for at sende kampvogne til landet. LeopardDe to parter anses for at være afgørende for udviklingen af konflikten i de kommende uger.

Men ikke alt er gået som forventet: Det, der var forventet som en lavine af støtte til udsendelsen af mere end 100 kampvogne, hovedsagelig fra Det Forenede Kongerige, USA og Tyskland, er blevet modtaget med en vis kølighed. Kun Polen, som har fastholdt en resolut krigerisk holdning under hele konflikten, Portugal og Canada har tilsluttet sig initiativet (og med ret begrænsede bidrag).

På den anden side angiver lande som Sverige, Spanien, Danmark og Nederlandene, at de er villige til at hjælpe, men de angiver ikke hvornår eller hvordan. Denne holdning har skabt en vis uro i Tyskland, som allerede har bedt om større beslutsomhed.

I lyset af situationen og i lyset af den russiske offensiv, der forventes i slutningen af februar, som vi nævnte i sidste uge, har Tyskland valgt også at sende de ældre Leopard-kampvognsmodeller med i alt ca. 80 Leopards, der skal leveres senere på året.

4.      Økonomi: Bruxelles er optimistisk: Europa undgår recession og forudser højere vækst for Spanien

Stormene synes at aftage. Fra Bruxelles blev det i går bekræftet, at recessionsspøgelset er blevet afværget, om end "kun lige akkurat". BNP-raten forventes således ikke at falde, men forventes at stige med 0,9 %. Med hensyn til den spanske økonomi ser det ud til, at prognoserne også forbedres, idet der forventes en vækst på 1,4 % (fire tiendedele procentpoint højere end de 1 %, der tidligere var forventet). Dette placerer Spanien blandt de lande, der vil vokse mest i EU, foran f.eks. Italien (0,8 %) eller Frankrig (0,6 %).

Ifølge EU har årsagerne til Spaniens vækst i dette vanskelige år, der har været præget af krig, været genopretningen af turismen (som i de foregående år blev svækket af COVID-krisen), en stigning i det private forbrug, en afdæmpning af inflationen og dynamikken i genopretningsplanerne, som har gjort det lettere for både nationale og udenlandske investeringer i det iberiske område.

Alligevel har EU påpeget, at optimismen ikke må løbe løbsk og resultere i kontraproduktive politikker som f.eks. overdrevne lønstigninger, der kan føre til prisstigninger.

På et mere europæisk plan er der også gode nyheder. EU synes at antage, at vi har nået inflationsloftet, og at inflationen er begyndt at aftage. Desuden ser energipriserne også ud til at have stabiliseret sig, hvilket skyldes et lavere energiforbrug som følge af en vinter, der ikke har været så hård som forventet.

Alt i alt er de nye økonomiske prognoser blevet mødt med forsigtig optimisme i Bruxelles, som bemærker, at "vi skal være forsigtige, men vi er fortrøstningsfulde", som finansminister Pascal Donohoe sagde.

5.    Selvforbruget af solceller fordobles inden 2022

Sidste år førte en kombination af faktorer til en hidtil uset stigning i installationen af solcelleanlæg til selvforbrug. De skyhøje priser som følge af krigen kombineret med subsidierne fra den Next Generation synes at have fremskyndet overgangen til disse nye former for forbrug.

Alene sidste år blev der i Spanien installeret mere end 200.000 anlæg i husholdninger og 23.000 i virksomheder. Disse tal øger antallet af hjem med denne teknologi til 300 000 og 54 000 virksomheder. Det anslås, at kapaciteten til at producere energi vil nå op på næsten 2 % af den nationale efterspørgsel.